lgdalkfjgiergdksj (Ja, det er en overskrift - overskriften, når man ikke ved, hvad man skal kalde den…)

Har lige slettet verdens længste og mest komplicerede blogindlæg.

Summa summarum:

Jeg vil gerne have et barn.
Det tænker jeg meget på. Jeg har også sat ord på det. Overfor ham. Og det var svært. Og det blev en meget forvirrende snak. Som jeg blev gal, frustreret og ked af.
Følelsesvirvar - midt i at jeg ellers har det godt.

Hvad gør man egentlig, når man ikke kan gennemskue sine egne følelser og tanker? Det har jeg aldrig lært. Kan man?

If you're happy and you know it…

Hovedpinen er væk, jeg har det bare så skidegodt, fuld af energi og godt humør, men kan alligevel ikke fortælle, hvorfor jeg er så glad - og så får jeg selvfølgelig tanker om, hvorvidt jeg mon er maniodepressiv? Har jeg ellers aldrig været før, men én gang skal jo være den første.

Men ellers så nyder jeg lørdagen efter at have arbejdet hele fredagen, og klapper mig selv på skulderen, fordi jeg ikke tog telefonen, da chefen ringede lidt i syv her til aften - og jeg har ikke tænkt mig at lytte til den besked, han har lagt, før i morgen.

Da jeg skrev dette, ringede han igen… men: J e g   h a r   w e e k e n d.

Ballon

Fuck den sukkerknaldende hovedpine.

Vægten påstår nemlig, at jeg har tabt tre kilo siden i lørdags. (Pssst: I dag er det onsdag).

T R E! F U C K I N G!!! K I L O!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Suk-suk-sukker!

Det der LCHF-kost er ret lækkert, når man - som jeg - E L S K E R ost. Og kød. Og riiiiigeligt smør.

Men for høwled', hvor har jeg dog en gedigen hovedpine af ikke at spise sukker!

Gimme gimme gimme!

Sukker er jo CRACK!

Jeg skal da ha' noget sukker! Jeg skal da ha' noget sukker! Jeg stinker af muggen sukker! Jeg skal ha' noget sukker! Det skal jeg da ha'! Det skal jeg da ha'! Jeg skal da ha' noget til den søde tand, ellers bli'r jeg da sindssyg!